50 året for Apollo 11
Aktuel lokal kommentar i Folketidende 20. juli 2019 anledning af 50 års jubilæet for opsendelsen af Apollo 11 og de første menneskers landing på Månen.
Yes, Ole, I walked on the Moon!
Lørdag den 20. juli fejres den fantastiske tekniske bedrift, der kulminerede med menneskets første besøg på Månen. Ikke alle tror dog, at denne begivenhed i virkeligheden fandt sted.
Trods denne overbevisende bedrift, som er dokumenteret efter alle kunstens regler – men først og fremmest efter alle videnskabelige metoder, er der stadig folk, der tror på konspirationsteorier om, at amerikanerne aldrig fløj til og landede på Månen med Apollo 11 og efterfølgende Apollo-fartøjer. Faktisk tror op mod 20% af den amerikanske befolkning, at månelandingerne var fup og svindel, og at alle billeder og film blev optaget i et til lejligheden oprettet hemmeligt filmstudie. Den amerikanske rumadministration NASA har måttet slås med denne slags rygter siden starten af 1970’erne, der florerer på internettet men også har fået næring gennem adskillige bøger.
Folk henviser til, at det amerikanske flag på optagelser ”flagrer” på Månen trods den manglende atmosfære og vind deroppe. At man ikke kan se stjerner på den mørke månehimmel, at der er modstridende skygger på billederne fra måneoverfladen osv. Alt sammen noget der har helt naturlige og almindeligt kendte årsager. Heller ikke at man senere fra andre satellitter kredsende om Månen tydeligt har kunnet fotografere alle astronauternes efterladenskaber på Månens overflade incl. månebilernes hjulspor i overfladestøvet kan overbevise tvivlerne. At forskerne stadig den dag i dag anvender laserinstrumenter anbragt af astronauterne på måneoverfladen til fortsat at måle den helt nøjagtige afstand mellem Jorden og Månen, er naturligvis også noget vrøvl, hvis det står til skeptikerne, der jo mener at have check på alt. Tænk at så mange mennesker i så mange år skulle kunne havet holdt noget sådant hemmeligt for os alle.
Ved et arrangement i Russisk Center for Videnskab og Kultur hørte jeg for år tilbage en fremtrædende russisk kosmonaut af en tilhører blive spurgt, hvad han mente om tvivlen om den amerikanske månelanding. Han rystede opgivende på hovedet og svarede, tror I vel ikke for alvor, at vi ikke til enhver tid med stor fornøjelse gerne ville have afsløret noget sådant, hvis det havde været rigtig?
Men sådanne skeptikere er umulige at overbevise. Vor egen danske astronaut Andreas Mogensen har med et smil på læben ved foredrag kunnet berette, at nogle mente, at der var ting i hans billeder fra ISS, Den Internationale Rumstation, i kredsløb om Jorden, der viste, at han ikke havde været i rummet. Her i såkaldt oplyste 2019 har man også kunnet høre ham i et radioprogram debattere med en tilhænger af, at Jorden er flad !!
De første mennesker rundede Månen i december 1968 med Apollo 8, og her tog astronauten Bill Anders det ikoniske billede af Jorden, der stiger op over månehorisonten. Faktisk kom Jorden til syne ude i den ene side i forhold til Månen og Apollo-rumskibets placering. Men da der ikke er så meget ”op og ned” i vægtløs tilstand i rummet, har NASA almindeligvis valgt at lade Jorden ”stige op” over Månens horisont i deres gengivelse af det berømte foto, der internationalt kendes som ”Earthrise”.
At astronauterne i hobetal har kredset om den runde Jord – og taget den slags billeder – vil naturligvis heller ikke være overbevisende for inkarnerede Flad-Jord-tilhængere.
Dansk Selskab for Rumfartsforskning blev grundlagt i 1949 og har til hovedformål at udbrede kendskabet til rumfart i almindelighed og danske rumfartsaktiviteter i særdeleshed. Dette gøres ved at holde foredrag, udgive bladet Dansk Rumfart og drive hjemmesiden rumfart.dk . I år fejres selskabets 70 års dag med Månen som tema og mange aktiviteter og arrangementer året igennem, bl.a. en større udstilling i Bibliotekssalen i Rundetaarn til efteråret. Selv har jeg kun været medlem af selskabet siden 1960, efter at de sovjetiske sputnikker på nattehimlen havde stimuleret min entusiastiske interesse for himmelrummet.
I anledning af selskabets 70 års jubilæum lykkedes det mig at udvirke en hilsen til Dansk Selskab for Rumfartsforskning (på engelsk ”Danish Astronautical Society”) fra den nu 86-årige Apollo-8 astronaut Bill Anders.
Jeg ved det, jeg ved det: Billeder af amerikanske astronauter på Månens overflade overbeviser ikke skeptikerne, heller ikke hvis astronauten skriver: ”Yes, Ole, I walked on the Moon”. Det kan enhver jo skrive.
Jeg er nu alligevel særdeles glad for Apollo 14-astronauten Ed Mitchels specielle hilsen, og jeg har aldrig været i tvivl om hans og hans modige astronautkollegers månevandringer.
Stort tillykke til os alle med 50 års jubilæet for Apollo-11 og rumfartens banebrydende landvindinger.
Del siden