Indgangen til Cité de l'Espace i Toulouse
Foto: Ole Henningsen

Indgangen til Cité de l'Espace i Toulouse
Foto: Ole Henningsen

Lederen af det franske rumcenters ufo-team Xavier Passot på pension:

Lær af de ”identificerede”
ufo-beretninger…

Af Ole Henningsen

Under en rejse i det sydlige Frankrig i 2012 bød der sig en mulighed for at besøge „rumbyen“ Cité de l'Espace i Toulouse. Efter gennemgang af besøgsområdets store og spændende udstillinger med utroligt mange oplysninger omkring astronomi og rumfart ses pludselig et par skilte ind til et særskilt rum, der specielt fanger opmærksomheden... noget med et undersøgelseskontor for ukendte fænomener!

En bestemt uventet men interessant ekstra udstilling for en gammel rum- og ufo-entusiast. 

Undersøgelseskontoret for ukendte fænomener! Rapportmaterialet i udstillingen stammer fra GEIPAN, Groupe d'Etudes et d'Information des Phénomènes Aérospatiaux Non identifiés, det ufo-undersøgelsesteam, der er en del af CNES, Centre National d’Etudes Spatiales, Det franske Nationale Rumfartscenter i Toulouse.
Foto: Ole Henningsen

Undersøgelseskontoret for ukendte fænomener! Rapportmaterialet i udstillingen stammer fra GEIPAN, Groupe d'Etudes et d'Information des Phénomènes Aérospatiaux Non identifiés, det ufo-undersøgelsesteam, der er en del af CNES, Centre National d’Etudes Spatiales, Det franske Nationale Rumfartscenter i Toulouse.
Foto: Ole Henningsen

Xavier Passot foran hovedindgangen til CNES, Det franske Nationale Rumfartscenter i Toulouse.
Foto: Ole Henningsen

Xavier Passot foran hovedindgangen til CNES, Det franske Nationale Rumfartscenter i Toulouse.
Foto: Ole Henningsen

Xavier Passot og Ole Henningsen studerer GEIPAN’s informationsbrochure. Sidste nye udgave kan downloades fra GEIPAN’s hjemmeside.
Foto: Ole Henningsen

Xavier Passot og Ole Henningsen studerer GEIPAN’s informationsbrochure. Sidste nye udgave kan downloades fra GEIPAN’s hjemmeside.
Foto: Ole Henningsen

GEIPAN ledes af Xavier Passot, som jeg har udvekslet mails med. Da jeg er ved at forlade ufo-udstillingen, ringer mobilen. I telefonen er Xavier Passot, der lige er hjemkommet fra ferie og nu inviterer til et møde sammen med franske ufo-forskere samme aften. Desværre har jeg af tidsmæssige årsager ikke mulighed for at deltage, men det lykkes en time senere kort at mødes og udveksle tanker med ham ved indgangen til CNES, Det franske Nationale Rumfartscenter.

Xavier Passot interviewet
I forbindelse med, at Xavier Passot nu med udgangen af april 2016 går på pension har jeg spurgt ham om hans oplevelser og erfaringer med jobbet som leder af GEIPAN.

 

Hvilken uddannelse har du og hvilke job har du haft i tidligere?

     Jeg er computer scientist engineer af uddannelse (1976) og blev ansat i CNES, Det franske Nationale Rumfartscenter, i 1983, efter job i en mindre software virksomhed og dernæst i Hewlett-Packard.
     Indenfor CNES har jeg været ansvarlig for flere satellitovervågnings og -kontrol delsystemer (i rummet og på jorden) og har været ansvarlig for udviklingen af ​​VEGETATION billedbehandlingscentret. VEGETATION er et wide field jordobservations instrument om bord på satellitterne SPOT4 og SPOT5 opsendt i kredsløb 1998 og 2002. Det generelle formål med VEGETATION-systemet er at levere nøjagtige målinger af de grundlæggende karakteristika for vegetationslag på operationel basis.
     I februar 2007 blev jeg tilknyttet Det Europæiske Rumorganisation, ESA’s, Gaia-projekt som leder af CNES-teamet med ansvaret for det franske Data Processing Centre. Gaia er det mest nøjagtige astrometriske instrument, der nogensinde er bygget, en astronomisk satellit opsendt i slutningen af 2013 med det formål at opbygge et 3D-kort over vores galakse.
     Jeg overtog ansvaret for ledelsen af GEIPAN i juli 2011.

Hvad gjorde dig efter din egen vurdering kvalificeret til jobbet som chef for ufo-undersøgelsessektionen GEIPAN indenfor CNES?

     Jeg blev valgt til jobbet med baggrund i min brede viden om rumbaserede systemer, som mange CNES-ingeniører har, min værdsatte pragmatisme, og med en lang erfaring som amatørastronom og fotograf.

Ansøgte du selv, eller blev du opfordret til at til at søge jobbet som chef for GEIPAN?

     Jeg ansøgte selv om jobbet.  Jeg overvejede at søge jobbet 3 år tidligere, men det var ikke særligt hensigtsmæssigt at forlade Gaia-projektet efter kun et enkelt års ansættelse.

Har du interesseret dig for ufo-problematikken tidligere i dit liv, og i givet fald på hvilken måde?

     Som for mange ufologer begynder historien, da jeg var teenager i 60'erne; min far og min mor havde ophedede debatter om UFO’er; min mor troede på fremmede besøgende, mens min far var skeptiker.
      Min ældre bror var en af observatørerne under 1954 UFO-bølgen.
     På daværende tidspunkt troede jeg, at videnskaben var i stand til at opklare spørgsmålet.


Hvilke tanker, ideer og forventninger havde du, da du tog jobbet?

     Med baggrund i min opfattelse af tingene fra min ungdom, troede jeg stadig på, at videnskaben kunne opklare tingene, og at jeg derved kunne deltage i undersøgelsen og bidrage til en opklaring.
     Jeg håbede i GEIPAN’s arkiver at kunne finde nogle væsentlige dokumenter med nogle beviser, eller i det mindste indicier.

I hvilket omfang har du været i stand til at realisere dine forventninger og ideer i disse år?

     Videnskaben har virkelig hjulpet os med at frasortere mange tilfælde, men altid med ganske enkle forklaringer: ildkugler, lynfænomener, planeter og stjerner, og først og fremmest perceptionspsykologi.

     Jeg fandt endelig nogle "hemmeligt stemplede" dokumenter, men de bestod af rapporter om hverdagsagtige ting som planeter, månen eller ildkugler. De er blevet stemplet "hemmeligt", fordi i 50'erne, da regeringen havde mistanke om fremmed invasion, blev nogle UFO-rapporter systematisk hemmeligt-stemplet.

På hvilken måde har du sat dit præg på arbejdet i GEIPAN i den forløbne tid? Altså på hvilken måde mener du, at tingene i din tid har ændret sig i GEIPAN?

     Min største indflydelse har været på følgende måder:
- Jeg anvendte tid til at behandle alle observationsrapporter, mærkelige eller ej. Som så mange ufologer fokuserede også de tidligere ledere af GEIPAN på de ejendommelige sager, men dette giver et falsk billede af UFO-fænomenet. Du lærer mere af at finde frem til en forklaring end at rubricere en sag som "uidentificeret". Nogle observationsrapporter omhandlende Venus, Månen, ildkugler, rumaffald eller kinesiske lanterner viser meget tydeligt svagheder og fordomme ved menneskelige vidneudsagn.

- Jeg reorganiserede og reducerede GEIPAN’s team af private efterforskere fra 100 til et hold på 20 "IPN", første klasses efterforskere, for at have et pålideligt og uddannet team.

- Jeg arrangerede CAIPAN-workshoppen i Paris i 2014 med 100 gæster: ufologer fra Frankrig og andre lande, forskere og offentlige institutioner (Forsvaret).

- Og endelig fik jeg offentliggjort observationsrapporterne fra UFO-bølgen i 1954.

Under vort korte personlige møde nævnte du, at de fleste af de indkomne rapporter til GEIPAN havde en naturlig forklaring, og at de fleste af rapporterne let kunne identificeres.
Har der i din periode som leder af GEIPAN været indrapporteret komplekse sager, som efter en seriøs og grundig efterforskning ikke har kunnet forklares, men stadig står i registrene som uidentificerede?

     Siden 2011 har jeg kategoriseret omkring 40 observationsrapporter som uidentificerede, men ingen af dem er særligt konsistente og specielt ejendommelige; der er kun tale om lys på himlen på stor afstand og i de fleste tilfælde med kun et enkelt vidne.

COMETA-rapporten har været stærkt omdiskuteret i ufo-kredse
(kan ses på fransk her:   http://www.geipan.fr/index.php?id=204&no_cache=1&L=1&tx_damfrontend_pi1%5BshowUid%5D=557
og engelsk her: https://archive.org/details/TheCometaReport  red.)
Hvad er din personlige mening om COMETA rapporten, eller du har nogle kommentarer om forfatterne af rapporten eller deres konklusioner?   

     COMETA-gruppen har analyseret mange berømte observationsrapporter. Visse af disse rapporter er nu forklaret eller helt uden betydning. Gruppens konklusion, om at ET-oprindelsen er at foretrække, er for mig kun en opfattelse, der ikke kan retfærdiggøres set i forhold til andre basale forklaringer som eksempelvis dårlige afstands- eller hastighedsbedømmelser, naturfænomener, hallucinationer eller svindelnumre ...
     En ET-oprindelse er for mig en mulig antagelse, men kun en blandt andre. ET bør ikke være den overordnede forklaring, som guderne var det i antikken.

Har du nogle personlige ideer om, hvad mulige uidentificerede franske - eller andre – UFO-hændelser kan skyldes? Hvilke personlige tanker har du gjort dig i den forbindelse?

     Jeg har nogle antagelser om visse berømte franske tilfælde, men det er kun personlige meninger, som jeg ikke kan begrunde; så jeg foretrækker ikke at udtale mig om dem!
     Lad os blot lade dem forblive "uidentificerede", indtil nogen kan komme frem med nogle beviser for en konkret oprindelse.

Du har jo i dine år som leder af GEIPAN været kendt for en meget stor åbenhed og gennemsigtighed i dit arbejde. Kan du sætte nogle ord på samarbejdet med andre franske eller udenlandske enkeltpersoner og organisationer i relation til ufoer?

     Jeg deler gerne min viden, og jeg vil gerne vise, at intet er hemmeligt i GEIPAN – ud over navne på observatører og vidner. Jeg har bestræbt mig på at publicere så mange dokumenter som muligt. GEIPAN’s private efterforskere kan udveksle endnu flere dokumenter med GEIPAN.
     Jeg inviterede adskillige ufologer til GEIPAN, og vi samarbejder løbende med CISU (den italienske ufo-organisation Centro Italiano Studi Ufologici, red.) og COBEPS (den belgiske ufo-organisation Comité belge d'étude des phénomènes spatiaux, red.) om efterforskningsmetoder og i forbindelse med visse store observationer (f.eks. ildkugler).

Xavier Passot under CAIPAN-Workshoppen i Paris 8. -9. juli 2014.
Foto: Thomas Tulien

Xavier Passot under CAIPAN-Workshoppen i Paris 8. -9. juli 2014.
Foto: Thomas Tulien

Og kunne du sætte et par ord på CAIPAN-Workshoppen etc.?

Jeg vil minde om introduktionen til denne ​workshop:

     "Den videnskabelige undersøgelse af uidentificerede rumfarts fænomener (UAP) kræver indsamling af pålidelige og grundlæggende oplysninger af god kvalitet. Menneskelige vidneudsagn er det primære fundament, men de er subjektive og ofte unøjagtige, påvirket af følelser, personlige overbevisninger eller fejlperception. Fysiske informationer i form af målinger, prøver osv. er alt for sjældent tilgængelige, og de billeder og videoer, der modtages af efterforskere hvert år, er generelt af dårlig kvalitet. En rationel tilgang til videnskabelig ufologi kræver bedre dataindsamling og analysemetoder.

     Formålet med den internationale workshop CAIPAN, arrangeret af GEIPAN, er at udveksle metoder, værktøjer og erfaringer mellem mennesker med praktisk og specifik know-how i forbindelse med analysen af ​​sjældne og uforudsigelige fænomener, hvad enten de er naturlige eller kunstige (uidentificerede rumfartsfænomener, lynfænomener, ildkugler, etc.). "

     Når debatten ikke drejer sig om for eller imod ET, kan vi ganske roligt drøfte, hvordan man kan forbedre de påståede ufo-rapporter og relevante hjælpedata.

     Jacques Vallée konkluderer om workshoppen ”Som en drøm der gik i opfyldelse", med tanke på muligheden for at møde forskere, ufologer og forsvaret.

     For at opnå dette, måtte ET-spørgsmålet tilsidesættes.

Jeg går ud fra, at du stopper dit arbejde som leder af GEIPAN på grund af alder og jeg vil gerne høre, om du har nogle overvejelser om, hvorvidt du vil beskæftige dig med ufo-spørgsmål også efter din pensionering?

     Ja, jeg er 62 år og har dermed muligheden for at gå på pension. Jeg vil meget gerne hellige mig mine hobbyer: fotografi, astronomi, roning, natur ...
     Jeg er begyndt at skrive en bog om temaet »At forstå UFO-fænomener", der udkommer i starten af 2017.
     Derefter tror jeg ikke, at jeg vil beskæftige sig med UFO’er, før jeg møder en   ;-)

Arbejdet med de opklarede observationsrapporter vil give bedre udgangspunkt for at analysere de uidentificerede tilfælde, siger Xavier Passot, der skriver på ufo-bog, der udkommer i starten af 2017.
Foto: Ole Henningsen

Arbejdet med de opklarede observationsrapporter vil give bedre udgangspunkt for at analysere de uidentificerede tilfælde, siger Xavier Passot, der skriver på ufo-bog, der udkommer i starten af 2017.
Foto: Ole Henningsen

Har du evt. nogle afsluttende bemærkninger, som du vil dele med mennesker, der er interesseret i og følger arbejdet med fortsat efterforskning og opklaring af folks ufo-oplevelser?

     Jeg anbefaler enhver ufo-interesseret: Vær ikke tilfreds med studiet af de uidentificerede fænomener, men overvej også at arbejde med de opklarede observationsrapporter; du vil herefter ikke se tingene på samme måde, og du vil have meget bedre evner til at analysere de uidentificerede tilfælde.

 Skulle der være andre ting, du gerne afslutningsvis vil nævne?

     Mit job som leder af GEIPAN var en spændende periode, hvor man kommer til at beskæftige sig med mange områder (astronomi, luftfart, psykologi, og også ornitologi samt de mere fritidsbetonede ting, hvortil jeg regner små droner, fjernstyrede modelfly, drager, solarzeppelinere, helium-balloner med og uden led-lys samt kinesiske lamper m.v.; listen vokser fra dag til dag) og ikke mindst mødet med ekstraordinære personer.
     Jeg beklager, at den store mængde af daglige driftsopgaver ikke tillod at fokusere på mere specifikke emner, som f.eks. at undersøge berømte observationssager.
     Jeg var bekymret for at blive mistænkt for at skjule eller lyve om nogle ting; jeg er i den forbindelse glad for ikke længere at skulle beskæftige mig med konspirationsteorier.

     Alt dette fik mig at ændre syn på den menneskelige karakter: Jeg læser nu de græske filosoffer for at forsøge at forstå, hvem vi er!

Indgangspartiet til CNES, Det franske Nationale Rumfartscenter i Toulouse.
Foto: Ole Henningsen

Indgangspartiet til CNES, Det franske Nationale Rumfartscenter i Toulouse.
Foto: Ole Henningsen

Foto: CNES

Foto: CNES

J.-P. Aguttes ny leder af GEIPAN

Den nye leder af det franske rumcenters ufo-team, GEIPAN, er Jean Paul Aguttes  (1956) der allerede er tiltrådt sin nye stilling. Han uddannet fra Telecom Paris Tech (tidligere Sup Telecom Paris) i 1978, og siden 1981 ansat indenfor CNES, hvor han har haft fremtrædende stillinger. Fra 2007 til 2015 var han vicedirektør i Toulouse Space Center og chef for en afdeling med hundrede ingeniører dækkende ekspertise indenfor områder som antenner, telekommunikation, navigation, telemetri, mv.

Han er forfatter til en lang række publikationer og patenter og har organiseret flere internationale workshops og symposier.

Yderligere informationer om GEIPAN, CAIPAN, COMETA og CNES:

Ole Henningsen, SUFOI’s Fotoafdeling, har gennem de seneste godt 10 år registreret og studeret mere end 600 danske foto- og videosager.
Foto: Ole Henningsen, SUFOI Picture Library

Ole Henningsen, SUFOI’s Fotoafdeling, har gennem de seneste godt 10 år registreret og studeret mere end 600 danske foto- og videosager.
Foto: Ole Henningsen, SUFOI Picture Library

Ole Henningsen
Duegård, Højrebyvej 59, 4920 Søllested, Denmark
Tlf.: + 45 54 94 11 69 - + 45 29 41 32 53
Mail: oleh@post1.tele.dk

Skandinavisk UFO Information
SUFOI’s Fotoafdeling  -   UFO-Mail  www.ufo.dk


http://www.123hjemmeside.dk/oleh

http://www.lolland-astronomi.dk/

Del siden