Mifunes korncirkel

Hvordan en korncirkel kan opstå!


1998 var ingen undtagelse mht. ejendommelige aftegninger i kornmarker rundt om i Danmark, men ikke på Lolland, hvor man ellers de foregående tre år havde haft såkaldte korncirkler hos den samme gårdejer ved Holeby på Midtlolland.

Der har dog alligevel været en enkelt korncirkel på Lolland i 1998, men den har jeg selv produceret. Et eksperiment der bl.a. skulle undersøge, hvor nemt det kunne lade sig gøre.

Vi tog det traditionelle instrument i brug - et brædt på ca. 80 cms længde og med en stump reb fastgjort i hver ende. Med brædtet trædes kornstråene langsomt ned, og med rebet trækkes brædtet op igen. Man fortsætter processen fremad og rundt, indtil man har den ønskede størrelse på cirklen. Efter kort tids øvelse har man lært at håndtere brædt og reb, så arbejdet hurtigt skrider frem, og med lidt omhu lægges kornstråene pænt, fladt ned mod jorden. Denne enkle fremgangsmåde kan anvendes til mange og ret så komplekse mønstre. 
Foto: Ole Henningsen

Vi tog det traditionelle instrument i brug - et brædt på ca. 80 cms længde og med en stump reb fastgjort i hver ende. Med brædtet trædes kornstråene langsomt ned, og med rebet trækkes brædtet op igen. Man fortsætter processen fremad og rundt, indtil man har den ønskede størrelse på cirklen. Efter kort tids øvelse har man lært at håndtere brædt og reb, så arbejdet hurtigt skrider frem, og med lidt omhu lægges kornstråene pænt, fladt ned mod jorden. Denne enkle fremgangsmåde kan anvendes til mange og ret så komplekse mønstre.
Foto: Ole Henningsen

Mystikken breder sig skrev Politikens bagsideredaktør Jakob Markers i overskriften på sin artikel den 9. juni 1998, da han fortalte om min redegørelse i UFO-Nyt nr. 2/1998 for korncirklerne på Lolland i 1997.
Jakob Markers efterlyste endvidere landmænd, der ville stille en stump af deres hvedemark til rådighed for et forsøg med korncirkler. Samtidig tilbød Politikens Bagside at refundere de 50 kroner, det formentlig måtte koste den modige landmand i tabt høstudbytte!

Der meldte sig nu ingen landmænd i første omgang, men i juli kom jeg i anden sammenhæng i kontakt med godsejer Claus Jørgensen på Søllestedgård kun 3 km fra min bopæl. Claus Jørgensen ville gerne stille en stump hvedemark til rådighed for produktionen af en korncirkel!

Efter lidt eksperimenter gik jeg sammen med en god kollega, Filip Steenholdt, i gang søndag aften den 26. juli 1998.

Vi havde på forhånd lavet en skitse til brug for den praktiske udformning af aftegningen. Den skulle indeholde en stor cirkel på 9 m i diameter med 4 mindre cirkler på 4 m i diameter udenom. Disse mindre cirkler skulle være forbundet med den store cirkel med 3 m lange gange på 80 cms bredde.

På det udvalgte sted i marken var der traktorspor til brug for sprøjtning med videre med ca. 15 meters afstand.

Det var vores hensigt, at aftegningen kun skulle berøre traktorspor i den ene side. Der gik lidt tid med at udtænke den praktiske fremgangsmåde.

En medbragt trappestige var ikke strengt nødvendig, men skaffede os lidt bedre oversigt over marken og traktorsporenes placering.

Fra et traktorspor sprang vi en meter ind i hvedemarken og gik forsigtigt frem til det forud beregnede sted, hvor vi plantede en jernstang, der samtidig skulle udgøre centrum af den store cirkel.

Vi tog den sammenklappede stige og lagde den skråt ned ovenpå kornstråene med jernstangen som udgangspunkt.

Processen blev gentaget hele vejen rundt om jernstangen, og vi havde hurtigt en primitiv cirkel på 2 meter i diameter.

 

Filip Steenholdt kontrollerer undervejs cirklens diameter med tommestok og snor fra jernstangen i centrum. Der er desuden medbragt kompas og bambusstokke til konstruktion af resten af aftegningen.
Foto: Ole Henningsen

Filip Steenholdt kontrollerer undervejs cirklens diameter med tommestok og snor fra jernstangen i centrum. Der er desuden medbragt kompas og bambusstokke til konstruktion af resten af aftegningen.
Foto: Ole Henningsen

Med et stykke snor og en tommestok kontrollerede vi de sidste omgange, så vi fik en noget nær perfekt cirkelaftegning i kornmarken.

Det voldte lidt hovedbrud, men ved hjælp af et par ekstra bambusstokke og et stykke snor fik vi afsat retningen til de planlagte små cirkler udenfor den store.

Med trædebrædtet blev gangene hurtigt afsat, og de små cirkler derefter produceret. Og det gik nemt. Som Filip Steenholdt på et tidspunkt med et smil sagde - „Nu er det da vist lige ved at være rutine, ikke?“

Et par kig fra den ene ende til den anden tværs gennem den 23 m store aftegning viste, at gange og cirkler til vor store tilfredshed var korrekt afsat i hvedemarken. Et senere kig fra en lift i 10 meters højde ødelagde heller ikke vore forhåbninger om en perfekt aftegning.

Det praktiske arbejde tog os ca. 1 time, men det kan sagtens gøres hurtigere og mere kompliceret - specielt med de erfaringer vi nu har.

Eksperimentet lykkedes, og det blev påvist, hvor nemt det er med enkle redskaber at konstruere en kompleks aftegning i en mark. Og det kan til enhver tid gøres igen.

Et nærmere eftersyn viste helt tydeligt, at den producerede korncirkel ikke adskilte sig på væsentlige punkter fra de 6 aftegninger, der gennem de seneste 3 år er opstået i hvedemarker i Holeby- og Maribo-området på Lolland.

Der er intet i disse 6 aftegninger, der tyder på, at de ikke skulle have en naturlig oprindelse.

Det er derfor det mest nærliggende at konkludere, at de er opstået ved anvendelsen af samme form for naturkræfter som 1998-udgaven i hvedemarken på Søllestedgård!

Journalist Peter Foersoms artikel i Lolland-Falsters Folketidende den 22. august 1998 om produktionen af korncirklen ved Søllestedgård indeholdt en opfordring til spøgefuglene ved Holeby og Maribo om at melde sig - gerne anonymt. Men indtil videre har der desværre ingen henvendelser været i den anledning. Men oplysninger modtages stadigvæk gerne. 

Er der spørgsmål til cirkelproduktionen eller de lollandske korncirkler, så kontakt Ole Henningsen.

Søren Kragh-Jacobsen sammen med Ole Henningsen i korncirklen før optagelserne på Lolland til Mifunes sidste sang.
Foto: Ole Henningsen

Søren Kragh-Jacobsen sammen med Ole Henningsen i korncirklen før optagelserne på Lolland til Mifunes sidste sang.
Foto: Ole Henningsen

Mifunes sidste sang

Det viste sig, at den producerede korncirkel kunne anvendes i Søren Kragh-Jacobsens dogmefilm Mifunes sidste sang, hvor korncirklen indgår i en af filmens centrale slutscener. Så denne korncirkel blev egentlig set verden over.

Korncirklen fik også sin plads i filmens dogme-logo.
Foto: Nimbus Film

Korncirklen fik også sin plads i filmens dogme-logo.
Foto: Nimbus Film

DK4 om korncirkler

Fra midten af november 2008 sendte DK4 seks programmer, der på forskellig vis beskæftigede sig med sælsomme og gådefulde foreteelser med relation til det store univers, præsenteret af en fagperson. I det første program var emnet "På sporet af fremmed liv i universet" med lektor Anja C. Andersen som gæst. Øvrige programtitler var bl.a."UFOernes gåde" med Toke Haunstrup (SUFOI) og "Signaler fra aliens" med Ole Henningsen (SUFOI).

Udsendelsen Signaler fra aliens beskæftiger sig også med korncirkler.
DK4's udsendelser genudsendes løbende.

Ole Henningsen (tv.) sammen med DK4's studievært Klaus Aarsleff. 
Foto: Ole Henningsen

Ole Henningsen (tv.) sammen med DK4's studievært Klaus Aarsleff.
Foto: Ole Henningsen

Links

Ole Henningsen i gang med registreringen af en aftegning i en hvedemark syd for Nakskov i juli 2003.
Foto: Ole Henningsen

Ole Henningsen i gang med registreringen af en aftegning i en hvedemark syd for Nakskov i juli 2003.
Foto: Ole Henningsen

Del siden